I april cykler vi for hjertestartere

I sæsonperioden, hvor Hjerterytterne cykler på de danske landeveje, vil donationer og kilometersponsorater til Hjerterytterne gå til konkrete projekter og aktiviteter til fordel for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden. Hver måned støtter vi et nyt.

Hjertestartere i forbindelse med Hjerteforeningens Landsuddeling

Ved tilfælde af hjertestop, kan en hjertestarter i kombination med hjertelungeredning øge chancen for overlevelse med 50 %, inden ambulancen når frem.

Derfor samler hele Danmark ind til dem søndag d. 28. april. Hver indsamlingsgruppe skal gå 15 ruter for at få monteret en hjertestarter et lokalt sted efter eget valg.

Får grupperne ikke samlet nok ind, vil Hjerteforeningen dække forskellen – og det er Hjerterytterne med til at støtte op om.