Fokus på Hjerterytteren Simon Øllegaard Jensen fra Team Randers

Simon startede på Team Randers i 2018 og cykler igen i år med som rytter på holdet. Simons bedste oplevelse som Hjerterytter var sidste sommer, hvor Randers rytterne cyklede fra Esbjerg til Holbæk sammen med andre Hjerterytterhold. Det var en tur med mange sjove oplevelser og meget forskelligt cykelterræn i det danske landskab. Simon sætter pris på den gode og afslappede stemning, der er på holdet. Ikke mindst er det værdifuldt, at holdet giver plads til alle aldre og niveauer.

I år har Simon et mål om at cykle 5.000 km og regner med, at Team Randers får mange kilometer i benene med de forskellige træningsture holdet skal på – og med endnu et spændende årsprojekt til sommer Danmark rundt. Tak til Simon for at være en del af Hjerterytterne 2019