Fokus på Hjerterytteren Peter Dann fra Team Slagelse

Peter er 46 år og har cyklet i ca. 5 år – sidste år som rytter på Team Slagelse. Han fortsætter på holdet her i 2019 udvalgt som vicekaptajn med et personligt mål om at køre over 300 km i et cykelløb.

Som pårørende til flere familiemedlemmer med hjerte-kar-sygdomme, betyder det meget for Peter at samle penge ind til hjerteforskning. Den bedste oplevelse Peter har haft på holdet, har været årsturen 2018 med en cykelrute fra Prag til Danmark.

Desuden er sammenholdet stærkt blandt rytterne, og det har været en kæmpe oplevelse at møde de andre på holdet – ”De er nogle herlige mennesker, som altid vil være i mit hjerte”. Tak til Peter for at engagere sig i hjertesagen og være en del af Hjerterytternes fællesskab og unikke cykeloplevelser.