Synlighed i medierne

Hjerterytterne tæller i 2018 flere end 300 dedikerede Hjerteryttere – det er vi stolte af og ufattelig taknemlige for! Ambitionen for 2019 er endnu flere hold og i alt 500 ryttere, der cykler for hjertesagen. 

De mange ryttere resulterer også i øget synlighed, både på landevejene i Danmark og i medierne overalt i landet, hvor Hjerterytterne til stadighed trækker flere og flere overskrifter. Velkommen på forsiden i yderste positive forstand!

Vi fanger det meste, glæder os over det hver gang – men har til gengæld ikke evnet, at synliggøre det for hele holdet. Det gør vi noget ved nu – og vil regelmæssigt sørge for, at presseklip og -omtaler bringes her på websitet. Så her er et udpluk af, hvad vores øje har fanget i den seneste tid.

Jyske Vestkysten: Når hvert slag tæller

[Uddrag, se artiklen her: Jyske Vestkysten_Danmarkstour ]
Direktør for Hjerteforeningen Anne Kaltoft havde taget turen til Glejbjerg for at sende holdet på langfart. Hun er meget tilfreds med, at de lokale Hjerteryttere har valgt en rute gennem store dele af dronningeriget.

– Det handler selvfølgelig om at samle penge ind til Hjerteforeningens arbejde for forskning og patienter, men det handler også om at skabe synlighed. Der er meget mere opmærksomhed på holdet, der kører gennem landet og gør holdt i en række byer på ruten, end i at køre rundt i udlandet, siger Anne Kaltoft.

– I er et hold, et team, der bakker hinanden op. I er et socialt fællesskab, der kæmper for og med hinanden. For alle ved, at det en gang imellem kan gå op ad bakke, at man kan ramme en bølgedal, men sammen bliver selv den strideste vesterhavsmodvind lettere at bekæmpe. Og det gør sejrene så meget desto større, for hver enkelt rytter og for hele holdet – I løfter i flok, og sammen bliver I stærkere, sagde Anne Kaltoft i sin tale til rytterne.

Ugeavisen Næstved: Hjerteryttere med sol og rygvind

[Uddrag, se artiklen her: Hjerterytterne med sol og rygvind]

Det lokale Team Næstved har profileret den gode sag og det er blevet til sammenlagt over 26.000 kilometer på de Sydsjællandske landeveje. Hjerterytterne har deltaget i flere lokale motionscykelløb, og afviklet deres eget cykelløb “Hjerteløbet” i Faxe, hvor der var 350 deltagere, som cyklede eller løb i strålende solskin gennem de smukke landskaber i området.

Hjerterytterne Team Næstved kan gøre status efter en succesrig sæson, der har budt på nye venskaber og mindeværdige cykeloplevelser i århundredets bedste forårs- og sommervejr.

Ugenyt Vestsjælland: Lokale hjerteryttere tager turen fra Prag til Slagelse

[Uddrag, se artiklen her: Ugenyt Vestsjælland_Team Slagelse]

Hjerterytterne – Team Slagelse’ er et nyt lokalt cykelhold, som tramper i pedalerne for Hjerteforeningen.

– Vi er et ambitiøst og forpligtende træningsfællesskab for motionsryttere med hjertet på rette sted, lyder det fra holdet, som består af både nye, rutinerede og hjerteramte ryttere. – Vi har alle et fælles mål, og det er at cykle fra Prag til Slagelse fra søndag d. 9. til fredag d. 14. september.

– Vi tramper i pedaler for at støtte op om Hjerteforeningen, som er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 143.200 medlemmer. Hjerteforeningen arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte. Hjerteforeningen er en privat organisation, der arbejder for indsamlede midler. Da det er 1. år vi danner et Hjerterytterhold i Slagelse, har vi sat et loft på maks. 30 ryttere for at sikre, at alle får et fantastisk år.

Skælskør Avis: Lions Skælskør står bag lokale Hjerteryttere

[Uddrag, se artiklen her: Skælskør Avis_Team Slagelse_Lions Club]

Skælskør: Lions Skælskør har haft besøg af Hjerterytterne Team Slagelse, der benyttede en træningstur til at takke for en donation til holdet på 5.000 kr.

Hjerterytterne er i fin form efter mange træningskilometer i den gode danske sommerperiode. Holdet består af både nye og rutinerede ryttere, der alle tramper i pedalerne til fordel for Hjerteforeningen. Med på holder er Lionsmedlem Kim Kærsgaard Henriksen.

Navnenyt:

Fuglebjerg-Posten: Kvittede tobakken og hoppede på cyklen

[Uddrag, se artiklen her: Fuglebjerg Posten_Carsten Westh

Cykling er blevet Carsten Wesths personlige drug, efter han lagde cigaretterne på hylden for tre et halvt år siden.

I dag træner Carsten Westh tre til fire gange om ugen. Han har cyklet med Team Rynkeby til Paris to gange. Han kunne imidlertid godt tænke sig at prøve noget andet, så da Hjerteforeningenville etablere Hjertehold i Næstved og Slagelse, så søgte Carsten Westh. Han begyndte som rytter og endte som kaptajn i Næstved.

Sammen med Jeff Jeppesen og Lotte Schell fik Carsten Westh Hjerteholdet på benene i Næstved sidste år. De har brugt meget af i år på at finde ud af, hvordan kan skal træne og lave fede ture. På Hjerteholdet vægtes fællesskab, kammeratskab og fælles mål højt.

 

 

Hillerød Posten:  “Jo flere vi står sammen, jo større styrke har vi”

[Uddrag, se artiklen her: Hillerød Posten_Palle Lange Andersen]

Det bliver den 55-årige bankmand Palle Lange Andersen, der fremover skal repræsentere en lang række butikker i Hillerød centrum som formand for Hillerød Cityforening.

“I øjeblikket har jeg dedikeret det meste af min fritid til Hjerteforeningen og Børnehjertefonden, hvor jeg cykler med ‘Hjerterytterne, hvor vi samler penge ind til forskning til hjertekarsygdomme. Jeg har det rigtig godt med at gøre noget godt for andre, samtidig med at jeg gør noget godt for mig selv. Jeg kan godt lide det her med, at hvis man har lidt overskud – enten økonomisk, mentalt eller fysisk – at give noget til andre,” siger den nye cityformand.