Hjerterytterne cykler i september for forskning i kvinders hjerter

Hjerterytterne samler hen over sæsonen ind til udvalgte initiativer og aktiviteter i Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.
I september måned støtter rytterne: forskning i kvinders hjerter.

Hver eneste dag bliver 17 kvinder taget fra os grundet Hjerte-kar-sygdomme. Det er alt for mange.

De seneste 11 år er antallet af hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt kvinder reduceret med 26 %. Med den rette forskning, forebyggelse og behandling kan vi dermed redde kvindeliv.

Udover at støtte forskning i kvinders hjerter gennem Hjerterytterne, kan du også støtte ved at købe et Elsk hjertet armbånd til dig selv eller en, du holder af.

Hjerteforeningens Elsk Hjertet kampagne sætter fokus på kvinder og hjerte-kar-sygdomme med det primære formål at samle penge ind til forskning.

Læs mere her: elskhjertet.dk